Bible

1 Paulus, ved Guds vilje Jesu Kristi discipel, og broderen Timoteus [[sender hilsen]] til Guds Kirke i Korint, med samt alle de hellige i hele Akaia: 2 Nåde [[være]] med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus! 3 Lovet være Gud, vor HErres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, 4 Som trøster os i al vor trængsel, så at vi kan trøste alle i enhver trængsel med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud. 5 Thi ligesom Kristi lidelser i overflod er over os, således får vi også trøst i overflod ved Kristus. 6 Men hvad enten vi lider trængsel, jer til trøst og frelse, eller vi trøstes, jer til trøst og frelse, [[en trøst, som]] virker tålmodighed i de samme trængsler, som også vi lider, så står vort håb for jer fast, 7 fordi vi veed, at ligesom I er delagtige i lidelserne, således [[er I det]] også i trøsten. 8 Thi vi vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om den trængsel, vi blev udsat for i Asien: at vi led trængsel til overmål, ja, over evne, så at vi endog tvivlede på, [[om vi kunne bjærge]] vort liv! 9 Ja, vi regnede os allerede for dødsdømte, for at vi ikke skulle stole på os selv, men på Gud, Som opvækker de døde, 10 Han, Som jo altså også friede os fra denne store dødsfare, og Som vil befri os igen! På Ham har vi sat vort håb: at Han også fremdeles vil befri os. 11 Men vi støtter os også til jer og jeres bøn for os, for at der af mange munde skal lyde tak for os, for den nådegave, vi har fået. 12 Thi vor ros er dette, som også vor samvittighed bevidner: at vi i denne verden - og især hos jer - har vandret i hellighed og renhed for Gud, ikke i kødelig visdom, men i Guds nåde! 13 Thi i dét, vi skriver til jer, ligger ikke andet end dét, I læser og forstår - ja, jeg håber da, at I fuldt ud vil forstå, 14 ligesom I til dels har forstået os: at vi er jeres ros, ligesom I er vor ros på HErren Jesu Dag! 15 I tillid til dette ønskede jeg at komme til jer tidligere, for at I skulle få endnu en nåde, 16 og via jer ville jeg rejse til Makedonien og så atter fra Makedonien komme til jer, for af jer at blive hjulpet videre på vejen til Judæa. 17 Gik jeg letsindigt frem, da jeg planlagde dette? Eller planlægger jeg dét, jeg gør, på kødelig vis, så at der hos mig skulle være både "ja, ja" og "nej, nej"? 18 Nej, så sandt Gud er trofast: vort ord til jer er ikke både "ja" og "nej"! 19 Thi Guds Søn, Jesus Kristus, Som blandt jer er blevet forkyndt ved os - ved mig og Silvanus og Timoteus - er ikke både "ja" og "nej"; kun "Ja" er kommet i Ham! 20 Thi så mange, som Guds løfter er - i Ham har de alle deres "ja", og derfor [[får de]] også i Ham deres "Amen", Gud til ære ved os! 21 Men Han, Som binder os fast til Kristus sammen med jer, og Som har salvet os, er Gud, 22 Som også har beseglet os og givet os Ånden Som pant i vore hjerter! 23 Jeg kalder Gud til vidne for min sjæl: at det er for at skåne jer, at jeg endnu ikke er kommet til Korint! 24 Ikke fordi vi hersker over jeres tro; nej, vi er medarbejdere på jeres glæde - thi I står faste i troen!